Kvalitet, kreativitet og fremragende service
Hos Lloyd Language Services brænder vi for sprog og kommunikation. Siden starten i 2010 har vi bestræbt os på at behandle hvert eneste ord med menneskelig intelligens og kreativitet. Vores grundlægger Jenifer Lloyd havde en vision om at gøre sprogydelser personlige igen. Hun nægtede at give efter for tendensen med hurtigere og billigere sprogproduktion på bekostning af kvalitet og kundeservice. Derfor ville hun etablere et anderledes oversættelsesbureau – et der lytter til de mere krævende kunder. Til de kunder, der forventer fremragende service, menneskelig intelligens og sprogproduktion af høj kvalitet. Og til de kunder, der forlanger mere end bare “godt nok”.
Hos LLS oversætter vi ikke bare ord – vi kommunikerer budskaber på tværs af kulturer. Omhyggeligt og professionelt. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi samarbejder med de bedste. Vores store netværk af indfødte sprogeksperter har alle brugt mere end et årti på at finpudse deres håndværk. Uanset om det drejer sig om transcreation af annoncetekster, der sælger, udarbejdelse af effektive webtekster eller lokalisering af software og apps til nye markeder, har vores eksperter den erfaring og de kompetencer, der skal til, for at du når ud til din målgruppe.
Vi opfylder alle dine sproglige behov og gør dit liv lettere med personlig service af høj kvalitet. Vi behandler hver eneste opgave med den største omhu i tråd med vores fire hovedprincipper for at sikre, at det færdige resultat lever op til de højeste krav:
Menneskelig intelligens
Dette er grundlaget for alt, hvad vi gør. Det betyder, at vi kun bruger AI eller maskinoversættelse, hvis vi udtrykkeligt bliver bedt om det, og selv da har vores indfødte sprogeksperter altid det sidste ord.
Fire øjne-princippet
Alt, hvad vi leverer, produceres, korrekturlæses og optimeres af mindst to dygtige sprogeksperter, hvilket garanterer præcision og kvalitet.
Modersmålsprincippet
Vores sprogeksperter arbejder udelukkende på deres modersmål, og det betyder, at det endelige resultat er både flydende og autentisk.
Overgå forventninger
Vi stræber efter at skabe merværdi for vores kunder og optimere kvaliteten på enhver mulig måde.
I en verden hvor kommunikation på flere sprog er afgørende, sikrer vi, at dit budskab bliver hørt klart og tydeligt, og hjælper dig med at navigere i selv de mest komplekse projekter med den personlige kontakt, fleksibilitet og pålidelighed, du har brug for. Vi tager os af lokaliseringsprocessen, så du kan fokusere på det, du er bedst til. Med Lloyd Language Services har du en partner, der prioriterer din succes.
Du behøver ikke at gå på kompromis med hverken kvalitet … eller service
Vores indfødte sprogspecialister er klar til at hjælpe dig med…
Oversættelse & transcreation
Geniale oversættelser lavet af sprogeksperter med kendskab til sproget, markedet og kulturen.
Korrektur & tekstredigering
Sprogoptimering, der når ud til dine læsere og sikrer at, de husker dit budskab – ikke din fejl.
Tekstforfatning & sparring
Skrivning af webtekster, SoMe-opslag, SEO-tekster og meget mere på det ønskede målsprog.
Localisering, software & apps
Udarbejdelse af tekster, der rammer plet til web, SoMe, SEO og meget mere der engangerer på læserens eget sprog.